![IMG_4033[1]]()
![]()
Nu har jeg benyttet mig af de sociale medier i nogle år, særligt instagram har vundet mit lille blogger hjerte. Det er en nem måde for mig, som blogger, at lyn-blogge ud til mine læsere og følgere. Derudover kan jeg selv følge dem, som jeg finder inspirerende.
Jeg synes dog til tider at der hersker en ret dårlig stemning på nogle af profilerne, men jeg har aldrig oplevet det selv. Eller havde aldrig oplevet det, for den 1. januar tikker ovenstående kommentar ind på et af mine billeder. Av. Dagen var i forvejen ret hård ved mig, da det var årsdagen for min lillebrors død. Da jeg så hvad personen skrev blev jeg dybt overrasket. Først blev jeg meget ked af det, så blev jeg vred. Jeg overvejede længe om jeg skulle udgive kommentaren eller slette den. Det blev, som I kan se og måske så på min instagram, det første. Jeg har fået så mange fine kommentarer og mails fra jer, som jeg er meget, meget glad for. Og så fik jeg noget af min vrede ud, og fik det vendt til forundring. Ud med dårlig energi.
Nu er der gået noget tid, og jeg har tænkt på den kommentar flere gange. For er det prisen for at være på de sociale medier? Skal man finde sig i det? Hvor er kammertonen, hvilke regler er der på de sociale medier? Jeg mener, jeg kunne aldrig finde på at skrive sådan en kommentar – jeg tænker da nogle gange mit, når jeg ser et billede, men fra det og så til at skrive grimme ting, dét synes jeg alligevel er en grænse, som jeg ikke har lyst til at overskride. Det er sku ikke fordi jeg gerne vil rygklappes når jeg ligger et billede op, men hvis jeg ser et billede jeg ikke kan lide/synes om/keder mig/har set før, så scroller jeg da videre og efterlader ingen spor i form af grimme ord. Jeg kan godt skrive undrende spørgsmål, men altid i en god tone. Jeg ligger de billeder op af mit liv, som jeg synes er spændende, som jeg gerne vil dele og som jeg selv ville finde interessante.
Lige som at der er (skrevne og uskrevne) love og regler for alt muligt andet her i vores samfund (rødt lys betyder stop, køkulturen i din lokale Netto, du skal betale din licens, give den ældre dame dit sæde i bussen, lade folk komme ud af toget, før du går ind), så synes jeg der mangler nogle for de sociale medier (måske findes de, men de bliver ikke altid fulgt).
Jeg har tænkt over nogle få “regler”, som jeg mener er helt i orden og som nærmest er en selvfølge og som jeg selv overholder:
Hold en sober tone, skriv som du gerne selv vil skrives til og om – hvis du ikke har noget positivt at skrive, så lad være.
Skriv gerne undrende spørgsmål, men stadig i en god tone – hvis du bliver irriteret over nogle bestemte mennesker, så lad være at følge dem. Det er meget nemt, ét tryk med tommelfingeren.
Lad være at skrive noget, som du ikke ville sige direkte til personen.
Kreditering er alfa og omega på de sociale medier. Hvis jeg låner et billede eller andet fra en anden profil, så tagger jeg vedkommende.
Husk at de sociale medier hovedsageligt er til for at have det sjovt – det er en legeplads. Lad være at tage det så seriøst. Heller ikke de dumme kommentarer.
Nogle vil måske mene at jeg er for følsom med hensyn til den ene kommentar, måske er det fordi det er første gang jeg oplever det, at jeg tager det som jeg gør. Måske vil jeg få det på samme måde næste gang (for den skal nok komme). Men finde mig i det, dét vil jeg aldrig!
Hvad mener du? Er kommentarer som disse ok, når man er på instagram og andre sociale medier? Hvilken tone skriver du selv i? Hvor går din grænse?
Find billedet og hele miseren på min instagram @helsematildedk