Alder: 18 år,
Vægt: 68 kilo,
Højde: 180 cm,
Uddannelse: Går i 3.g på idrætslinjen, med biologi og idræt som hovedfag,
Diverse: Bor i Sydvestjylland, hvor jeg bor i lejlighed sammen med min kæreste gennem snart 2 år.
Jeg er vokset op på landet, hvor mælken er fuldfed, den står på sovs og kartofler hver aften, fedtet er ikke skåret fra kødet og der er altid kage eller franskbrød med tandsmør til eftermiddagskaffen. Der har altid været fyldt godt op med kalorier og proteiner, hvilket alle de hårdtarbejdende mænd (læs: min far og brødre) har stærkt brug for. At være landmand er et hårdt arbejde! Da jeg var mindre, levede jeg af samme kost, som mændene – jeg var “chubby”, men ikke tyk – da jeg så begyndte at hjælpe til på gården i min fritid, blev meget af fedtet lavet om til muskler – jeg voksede både udaf og opad, og jeg mindes tydeligt da jeg i 8. klasse fortalte en veninde, at vægten sagde over 80 kilo. Forbavset sagde hun, at det kunne man altså ikke se!
Men jeg ved det skam godt – jeg har aldrig været et lille nips, og jeg har altid været større end de andre piger. Jeg har aldrig haft en flad mave, eller mellemrum mellem lårene og jeg har det egentligt fint med det – for selvom jeg drak (og stadig gør) mælk med 10% fedt, spiser kartofler og fedt fra kød, og gerne spiser et godt stykke kage, så har alt maden været med til, at holde begge mine fødder stabilt på jorden, holde mig rask og give mig et sundt og fornuftigt syn på livet. For mælken har min far og bror selv malket fra køerne, hvorefter køerne igen blev lukket ud på det dugfriske græs igen, sovsen er lavet fra bunden af, med mælk fra gården og med sky lige fra stegen af, kartoflerne er ude fra marken, som min bedstefar lige har gravet op, kødet er fuld af fedt og opvokset ude i stalden, lige ved siden af køkkenet og kagen bagte min mor i weekenden.
Sådan husker jeg min barndom, tilsat en masse hule bygning ude i skoven, ridning på naboens heste udover markerne, lange gåture i den store skov med hundene, soppen i bækkene med veninderne og i det hele taget en masse aktivitet udendørs, indtil mor råbte, at der var mad. Jeg takker mine forældre og familie i det hele taget, for en fantastisk og Morten Korch lignende barndom!
Og så blev jeg teenager! Pludselig gik det hele op i, at have det rigtige tøj (killah jeans og kawasaki sko, I ved), at gå til den rigtige sport, blive inviteret til de rigtige fester, være flabet og være tynd. Det gik egentligt meget godt, jeg fik prøvet en masse af og har fået minder for livet med mange mennesker. Men det der med at være tynd, var bare skide svært, når ens mor serverede fuldfed mad hver dag. Jeg har simpelthen prøvet så mange kure af, men med en rygrad som en regnorm og et køleskab fyldt med lækker mad, er de alle gået i vasken. Jeg flyttede hjemmefra og sammen med min kæreste, og så havde jeg pludselig helt selv ansvar for, hvad jeg spiste. Forskellige kure kom igen på prøve, nogle sundere end andre – men rygraden forblev ormet! Men mens succes historierne omkring vægttab gik diagonalt nedad, steg interessen for sundhed stik modsat.
![johna6]()
![johna5]()
Vægttab er ikke magi, men ren matematik og udholdenhed – indtag mindre end man forbrænder, og så kommer det hele lidt af sig selv. Men selvfølgelig kan man så spise Frosties til morgenmad og en lille pizza til aften, og så stadig være under 1600 kalorier. Men er det så sundt!? Overhovedet ikke! Mætter det? Næppe… Bliver du glad, får energi og en smuk hud og indre? Aldrig! Og det er derfor begrebet “sundt vægttab” er ret spændende. For et vægttab er et vægttab – men skal det være sundt, skal man til at, tænke på ens egen krop – og det er sjældent en kur fra ens yndlings dameblad er skabt til en speciel person.
Man kan vælge at gå helt bananas, eller man kan bruge sin sunde fornuft… Valget faldt på det sidste for mit vedkommende, og med hvad mine forældre har lært mig i tankerne, har jeg ved hjælp af ekstra fysisk aktivitet, og mad lavet fra bunden af gode råvarer, faktisk tabt mig 12 kilo siden 8. klasse. Stille og roligt, hvilket egentligt er helt fint, for min krop (og hud især) har kunne følge med. Hvis jeg tænker over det, så har jeg det faktisk skide godt i min krop – jeg har intet i mod at stå i undertøj i omklædningsrummet, i bikini på stranden eller nøgen foran min kæreste. Selvom maven stadig har en lille bule forneden og lårene stadig klistrer mod hinanden om sommeren og luner hinanden om vinteren, så er min selvtillid i top – jeg har en sund og stærk krop, og jeg kan næsten ikke bede om mere!
Jeg drømmer om at uddanne mig til kostvejleder, så jeg kan hjælpe andre med at finde den sunde fornuft igen og gøre, hvad der er godt for præcis deres krop – indtil videre prøver jeg på min blog.
Jeg har selv nået mit drømmemål: At komme under de 70 kilo. Nu er målet vidst at få en mere markeret mave – på den sunde måde!
Se flere sunde piger
her.![]()
![]()
![IMG_2157[1]](http://helsematilde.files.wordpress.com/2013/08/img_21571.jpg?w=1176&h=1568)
Produkterne er ment som måltidserstatninger, så du for få kalorier, kan få en god mæthedsfornemmelse. Det er og bliver aldrig noget for mig, for at elsker at spise, så én bar er altså ikke nok for mig. Jeg vil derudover gerne sørge for, at få frugt og grønt hver eneste dag, og det kan produkterne altså ikke blære sig med, at indeholde.
