Quantcast
Channel: helse blog – Matilde Trobeck
Viewing all 261 articles
Browse latest View live

LISS

$
0
0

IMG_2243 IMG_2246

Så fik jeg prøvet min første reelle omgang LISS, som står for Low Intensity Steady State cardio. Det er en form for træning, som varer højst 1 time – det er primært ved (langsomt) løb, på cykel eller powerwalk. Det anbefales at LISS udføres om morgenen, inden du har indtaget morgenmad – på tom mave opnår du den største fedtforbrænding, da kroppens lager af glukose er lavt på det tidspunkt. En tur på LISS’s præmisser betyder også, at kroppen ikke bruger af dit protein og kulhydrat lager, din puls skal dog ligge på højst 65% af din maxpuls.

Kender du ikke din maxpuls, så er tommelfingerreglen: 220 minus din alder. Er du f.eks. 20 år er din maxpuls 200. Min maxpuls har været oppe på den anden side af 220, derfor er min LISS puls omkring de 140-145.

Jeg brugte min LISS tur som restitution, dagen efter en hård bodypump. Alle kan være med – du skal egentlig bare gå med et godt tempo i 30-60 minutter, holde øje med din puls og ellers bare nyde at gå tidligt om morgenen, hvor der er fred og ro. Jeg havde skoven for mig selv, hvilket jeg elsker. Det var svært, at holde min puls nede, på den sidste halvdel af turen, hvor jeg gik op af en del bakker, så jeg måtte sætte tempoet godt ned – hvilket er svært for mig, som er vant til, at der er fuld knald på! Men jeg tror at der er sundt for mig, at lære, at træning godt kan være effektivt, selvom pulsen ikke siger 190. Jeg fik dog en del sved på både ryg og pande, men der skal heller ikke meget til.

Jeg er allerede glad for LISS og vil primært bruge det som restitutions træning, jeg får både sved på panden, frisk luft og en masse bevægelse. Desuden elsker min kæreste skoven, så måske kan jeg lokke ham med næste gang.

Find mig på instagram: helsematildedk

IMG_2245 IMG_2248



Høstmarked

$
0
0

dsc_0296 gulerødder, artiskokker og blomkålSidste år var jeg igen på høstmarked, hvor jeg spiste og hyggede mig med min kusine og mor. Dén succes gentager vi igen i år, hvor høstmarkeder landet over foregår d.31 august og 1.september fra 10-15.00. 

Høstmarked er en weekend for alle, hvor du har mulighed for, at se gårdene og smage på en hel del madvarer. Du kan komme med ud og se hvor grøntsagerne kommer fra, se dyrene, maskinerne og nogle steder kan du se de lokale biavlere. Er der en gårdbutik på den gård, som du besøger, vil denne være åben. Jeg slæbte mange poser med hjem sidste år, med lækre grøntsager, æg og andre økologiske varer. Der er også halmlegeplads og hønseklatningslotteri – som er obligatorisk – når nu du befinder dig på landet og på en gård – du kan sku’ ligeså godt gå all in.

Min ynglings øko-gård er Stengården, som ligger i Nordsjælland og som har været økologisk i 16 år. Jeg kører ofte forbi gården på vej hjem fra arbejde og bliver gang på gang fristet af sæsonens frugt og grønt. Jeg håber at vi ses til høstmarked? Du kan læse meget mere her.

Hostmarkeder-02_Tekstside hm_galleri13_barritskov_12


Sæson salat

$
0
0

IMG_1658Til den perfekte sommer hører der vandmelon til. I massive mængder. I juli spiser vi 2-3 meloner om ugen herhjemme. Vandmelon minder mig om somrene i sommerhus med min familie, den er frisk, fuld af sødme og så er den ret så fattig på kalorier – den indeholder kun 38 kalorier pr.100 gram!

Til salaten ovenover, som jeg spiste sammen med disse og dette, skal du bruge:

hindbær, feta, cherrytomater, spinat, ristede mandler og lidt olivenolie og citronsaft. Hæld dressingen udover salaten umiddelbart før servering – så forbliver spinaten sprød!

Find mig på instagram: helsematildedk


Den økologiske uge

$
0
0

IMG_2157[1]blockbild_805_1540

Fra den 26. august til den 1. september (uge 35) sætter Økologisk Landsforening fokus på økologien sammen med blandt andre Dyrenes Beskyttelse, Food, Madkulturen, Coop, Danmarks Naturfredningsforening og en masse andre store og små aktører.

Over hele landet vil det summe af aktivitet og økologisk madglæde i uge 35, når alle sejl sættes til for at fejre økologien. Både ude på gårdene og i de større byer er der allerede planlagt en lang række aktiviteter for børn og voksne: Høstmarkeder, fællesspisning, kæmpe øko-marked i centrum af København og andre kulinariske oplevelser i økologiens tegn. Læs meget mere her og find Øko ugens facebook her.

Vidste du…

  • •  at hver gang du køber en liter økologisk mælk, sparer du naturen for 200 liter pesticid-forurenet vand?
  • •  at du får den rene vare, fri for sprøjtegifte, når du spiser økologisk?

Find mig på instagram: helsematildedk – deltager du i øko ugen så brug hashtagget #økouge


Økodag i Ørestaden

$
0
0

images (1)Når man er lidt af en øko-freak, som jeg, så er sådan noget som en øko-dag altså noget, der kan gøre mig glad. Jeg bliver aldrig en modemesse pige – men øko-, helse- og sundhedsmesser – dét gider jeg sku’ godt!

I forbindelse med den økologiske uge, som uge 35 er, arrangeres der en hel øko-dag, som foregår på Ørestads Boulevard, lørdag d.31 august fra 10-18. Dagen har fokus på økologi og bæredygtighed. Dagen vil byde på:

  • Boder med naturprodukter – økologiske og biodynamiske,
  • Bæredygtige tanker og grønne idéer,
  • Smagsprøver og spændende aktiviteter for børn og voksne,
  • Live musik, foredrag og kunstudstillinger,
  • Konkurrencer – byg din vegetarburger eller smør din vegetarmadpakke.

Du kan læse mere her. Jeg håber at vi ses – ellers kan du følge med på min instagram: helsematildedk!

IMG_3224


Popcakes

$
0
0

DSC_1106DSC_1109DSC_1118Så festligt! Og så nemt! Det eneste du skal bruge er en portion af denne, denne eller denne – dyppe kuglerne i smeltet mørk chokolade og vende dem i kokosmel, hakkede nødder eller lakrids og stille dem kort i fryseren – så er der sunde, popcakes, som pynter fint på et fødselsdagsbord, ved siden af kaffen eller som overraskelse i din kærestes madpakke.

Find mig på instagram: helsematildedk

De fine bånd har jeg modtaget som en gave herfra.


Chocolate Proteins Pancakes

$
0
0

IMG_1727 IMG_1728Jeg er en rigtig pandekage pige. Da jeg var barn, og fik læst Rasmus Klump op, ventede jeg altid på slutningen, hvor moderen altid lavede en stor stak pandekager. Jeg elsker stadig helt gammeldags pandekager – men jeg har det altså bedre, når jeg har spist proteinpandekager, som dem på billedet. Og de smager syndige, som pandekager skal!

Opskriften er, som mange af mine andre opskriver, på slump. Beklager. Du skal bruge:

  • kakaopulver eller proteinpulver med kakaosmag – prøv denne,
  • kikærtemel (eller almindelig mel),
  • bagepulver,
  • salt,
  • vaniljepulver,
  • kokosmel,
  • chiafrø,
  • kardemomme,
  • kanel,
  • vand,
  • æg,
  • havregryn

IMG_1730

Alle ingredienserne blandes sammen, steg pandekagerne i kokosolie og spis dem med friske frugt, mynteblade, hakkede nødder, agave/honning eller skyr. De er virkelig lækre – også dagen efter!

Se mine tidligere pandekager her, her, her, her og her.

Find mig på instagram: helsematildedk!


Raw Fudge

$
0
0

DSC_0112DSC_0114Fudge indeholder normalt en masse sukker, smør og mælk – denne version er helt vegansk, raw og helt uden tilsat sukker.

Til 10-12 stk. skal du bruge:

  • 2,5 dl. kokossmør eller kokosmel,
  • 1 stor spiseske peanutbutter,
  • 1 moden banan,
  • 1 dl. kakao,
  • 3 tsk. agave (du kan også bruge honning),
  • 1 tsk. vanilje – jeg bruger vanilje herfra,
  • en knivspids salt.

DSC_0110 DSC_0113

Bruger du kokosmel, så kør det igennem minihakkeren først. Tilsæt resten af ingredienserne og kør det igennem minihakkeren. Fordel blandingen i en isterningbakke, små forme eller noget helt tredje. Drys med frysetørrede bær, hakkede mandler, ristede hasselnødder eller groft hakket chokolade.

Stil dem i fryseren i mindst 20 minutter, før du nyder den. De er virkelig gode og har heldigvis, den rette fudge konsistens!

Find mig på instagram: helsematildedk



An apple a day

$
0
0

DSC_0978

DSC_0979 (2)Men et æble behøver jo ikke bare være et æble..

Jeg elsker æbler og spiser gerne et om dagen – men da jeg for nylig havde en portion kokosskum tilovers, forenede jeg æble og kokos – og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg gør det!

Udhul æblet, fyld det med kokosskum, drys med kakaonibs og hæld lakridssirup over. Engang imellem, må man sku’ gerne pimpe sin frugt!

Find mig på instagram: helsematildedk

DSC_0989 (3) DSC_0988 (3)

 


5:2

$
0
0

mzl_Fotor

Pernille, som er ivrig bodystep instruktør og som træner i det træningscenter, hvor jeg også tilbringer mange timer, spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til, at skrive om hendes diæt, som hun afprøver i denne periode. Det var jeg ikke længe om, at takke ja tak til.

Pernille tester lige i øjeblikket diæten 5:2, som kort beskrevet går ud på, at du spiser som du plejer 5 dage om ugen og de resterende 2 dage “faster” du – det betyder dog, at du må få 500 kalorier på disse fastende dage. De 500 kalorier kan du fordele hen over dagen, som det passer dig, men du rådes til ikke at småspise dagen igennem, da pointen er, at du skal faste. På fastedagene handler det om, at opnå mest mulig mæthed for færrest kalorier. Det betyder, at du skal spise proteinrigt og holde dig til fødevarer, der har et lavt glykæmisk indeks (GI), hvilket vil sige, at de ikke får dit blodsukker til at stige for meget (det kunne være frugt, grønt eller kylling).

  • Du kan taber dig cirka et halvt kilo om ugen,
  • Du mindsker risikoen for at udvikle en række aldersrelaterede sygdomme som f.eks. kræft,
  • En række reparations-gener bliver aktiveret i kroppen,
  • Bugspytkirtlen får en pause, hvilket øger insulinfølsomheden og dermed reducerer risikoen for at udvikle fedme, diabetes, hjertekar-sygdomme og problemer med indlæring og hukommelse,
  • Du slipper for, at tælle kalorier hver dag, og du kan stadig spise det, har lyst til det meste af tiden – i modsætning til, hvis du er på en “almindelig” slankekur. Kilde Alt for Damerne.

Planen er, at Pernille afprøver diæten de næste 4 uger, hvor hun under hele forløbet vil holde skarpt øje med sin fedtprocent og fysiske målinger, som pt. ser sådan ud (pr. 24 august):

  • Højde (som der næppe sker noget med..) 170 cm,
  • Vægt 70,8 kg,
  • Fedtprocent 26,3,
  • Muskelvægt 49,6 kg,
  • Taljemål 83 cm,
  • Hoftemål 105 cm.

Pernilles umiddelbare mål er, at tabe 5 kg – Pernille vil gerne tabe sig, for at opnå bedre trænings resultater, især fordi hun træner hårdt – og der fungerer de ekstra kilo dårligt for hende.

image (2)

Mandage og torsdage er fastedag. Søndag er altså en helt normal dag med normale måltider, mandagen starter uden morgenmad, en frokost på omkring 300 kalorier, ingen aftensmad. Du kan på de fastende dage, drikke al det du vil af kaffe, te og vand. Pernille gemmer 200 kalorier til mælken i kaffen, på de fastende dage. Tirsdag, onsdag, torsdag er så igen normale spisedage med morgenmad, frokost og aftensmad.

Oplevelser med 5:2 diæten indtil videre: maverumlen, men ingen overdreven sult. Følg Pernille’s diæt de næste par uger her på bloggen – skriv endelig, hvis I har nogle spørgsmål!

Læs mere om det at faste her og her. Følg desuden de seje piger, som i denne uge spiser helt vegetarisk @cathrinerose @camrokk @kesmer og min egen @helsematildedk – mere om dét projekt i næste uge!


Sundt ideal: Søde, jordnære Jonna

$
0
0
johna1 johna3
Alder: 18 år,
Vægt: 68 kilo,
Højde: 180 cm,
Uddannelse: Går i 3.g på idrætslinjen, med biologi og idræt som hovedfag, 
Diverse: Bor i Sydvestjylland, hvor jeg bor i lejlighed sammen med min kæreste gennem snart 2 år.
 
Jeg er vokset op på landet, hvor mælken er fuldfed, den står på sovs og kartofler hver aften, fedtet er ikke skåret fra kødet og der er altid kage eller franskbrød med tandsmør til eftermiddagskaffen. Der har altid været fyldt godt op med kalorier og proteiner, hvilket alle de hårdtarbejdende mænd (læs: min far og brødre) har stærkt brug for. At være landmand er et hårdt arbejde! Da jeg var mindre, levede jeg af samme kost, som mændene – jeg var “chubby”, men ikke tyk – da jeg så begyndte at hjælpe til på gården i min fritid, blev meget af fedtet lavet om til muskler – jeg voksede både udaf og opad, og jeg mindes tydeligt da jeg i 8. klasse fortalte en veninde, at vægten sagde over 80 kilo. Forbavset sagde hun, at det kunne man altså ikke se! 
 
Men jeg ved det skam godt – jeg har aldrig været et lille nips, og jeg har altid været større end de andre piger. Jeg har aldrig haft en flad mave, eller mellemrum mellem lårene og jeg har det egentligt fint med det – for selvom jeg drak (og stadig gør) mælk med 10% fedt, spiser kartofler og fedt fra kød, og gerne spiser et godt stykke kage, så har alt maden været med til, at holde begge mine fødder stabilt på jorden, holde mig rask og give mig et sundt og fornuftigt syn på livet. For mælken har min far og bror selv malket fra køerne, hvorefter køerne igen blev lukket ud på det dugfriske græs igen, sovsen er lavet fra bunden af, med mælk fra gården og med sky lige fra stegen af, kartoflerne er ude fra marken, som min bedstefar lige har gravet op, kødet er fuld af fedt og opvokset ude i stalden, lige ved siden af køkkenet og kagen bagte min mor i weekenden. 
 
Sådan husker jeg min barndom, tilsat en masse hule bygning ude i skoven, ridning på naboens heste udover markerne, lange gåture i den store skov med hundene, soppen i bækkene med veninderne og i det hele taget en masse aktivitet udendørs, indtil mor råbte, at der var mad. Jeg takker mine forældre og familie i det hele taget, for en fantastisk og Morten Korch lignende barndom!
 
Og så blev jeg teenager! Pludselig gik det hele op i, at have det rigtige tøj (killah jeans og kawasaki sko, I ved), at gå til den rigtige sport, blive inviteret til de rigtige fester, være flabet og være tynd. Det gik egentligt meget godt, jeg fik prøvet en masse af og har fået minder for livet med mange mennesker. Men det der med at være tynd, var bare skide svært, når ens mor serverede fuldfed mad hver dag. Jeg har simpelthen prøvet mange kure af, men med en rygrad som en regnorm og et køleskab fyldt med lækker mad, er de alle gået i vasken. Jeg flyttede hjemmefra og sammen med min kæreste, og så havde jeg pludselig helt selv ansvar for, hvad jeg spiste. Forskellige kure kom igen på prøve, nogle sundere end andre – men rygraden forblev ormet! Men mens succes historierne omkring vægttab gik diagonalt nedad, steg interessen for sundhed stik modsat. 
johna6 johna5
 
Vægttab er ikke magi, men ren matematik og udholdenhed – indtag mindre end man forbrænder, og så kommer det hele lidt af sig selv. Men selvfølgelig kan man så spise Frosties til morgenmad og en lille pizza til aften, og så stadig være under 1600 kalorier. Men er det så sundt!? Overhovedet ikke! Mætter det? Næppe… Bliver du glad, får energi og en smuk hud og indre? Aldrig! Og det er derfor begrebet “sundt vægttab” er ret spændende. For et vægttab er et vægttab – men skal det være sundt, skal man til at, tænke på ens egen krop – og det er sjældent en kur fra ens yndlings dameblad er skabt til en speciel person.
Man kan vælge at gå helt bananas, eller man kan bruge sin sunde fornuft… Valget faldt på det sidste for mit vedkommende, og med hvad mine forældre har lært mig i tankerne, har jeg ved hjælp af ekstra fysisk aktivitet, og mad lavet fra bunden af gode råvarer, faktisk tabt mig 12 kilo siden 8. klasse. Stille og roligt, hvilket egentligt er helt fint, for min krop (og hud især) har kunne følge med. Hvis jeg tænker over det, så har jeg det faktisk skide godt i min krop – jeg har intet i mod at stå i undertøj i omklædningsrummet, i bikini på stranden eller nøgen foran min kæreste. Selvom maven stadig har en lille bule forneden og lårene stadig klistrer mod hinanden om sommeren og luner hinanden om vinteren, så er min selvtillid i top – jeg har en sund og stærk krop, og jeg kan næsten ikke bede om mere!
 
Jeg drømmer om at uddanne mig til kostvejleder, så jeg kan hjælpe andre med at finde den sunde fornuft igen og gøre, hvad der er godt for præcis deres krop – indtil videre prøver jeg på min blog.  
Jeg har selv nået mit drømmemål: At komme under de 70 kilo. Nu er målet vidst at få en mere markeret mave – på den sunde måde!
johna4
Se flere sunde piger her.

Helsematilde på Bloglovin’

Banana Popsicels

$
0
0

IMG_2129

Nu er sommeren forbi, men derfor kan jeg altså snildt spise en is engang imellem! Særligt disse, som er sundere end de fleste!

Skær bananen over på midten, stik en ispind i enden på den (!) og vend dem i mørk chokolade, tørrede bær, hakkede, ristede nødder eller i lakrids.

Se her hvad du ellers kan bruge frosne bananer til! Du kan også lave popcakes, som er meget moderen for tiden – jeg har lavet en sundere version, se den her.

Find mig på instagram: helsematildedk


5:2 diæten indtil videre

$
0
0

download (1)

Skønne Pernille, som du kan læse mere om her, tester i øjeblikket den hypede diæt 5:2 – hun har nu været i gang i 2 uger, hvordan er det gået:

Fastedagene er endnu ikke et problem, jeg spiser ingenting. Jeg drikker dog kaffe med mælk og te. Men spisedagene! De er en helt anden historie!
 
Jeg spiser og spiser og spiser. Mandag spiste jeg en hel Dagmar tærte. Den fra Føtex. Langt ude!
Fredag gik jeg også amok i hjemmebagte grovboller med æble og kanel, fik konsumeret 8 styks med smør..
 
Efter sådan en uge, havde jeg kun dårlige forventninger til mål og vejning. Resultatet viste, at jeg vejer 400 gram mere, end jeg gjorde for 2 uger siden. Jeg har 700 gram mindre fedt men er blevet 1 kg muskelmasse rigere. Derudover har jeg taget 600 gram på i rent væske. Hvis det kan se sådan ud, efter en ædeuge, så er jeg på rette vej. Jeg prøver derfor, at holde mig helt fra kagerne i denne uge. Og Føtex.
Næste måling er på lørdag!
 
Ugens forventede udfordring: Tirsdag fastede jeg og underviste i step om aftenen – på helt tom mave. Men det var slet ikke et problem. Tværtimod – jeg var mere “skarp” og havde lidt mere energi i kroppen, end jeg plejer. Mine elever synes nok, at jeg var lidt for kæk den aften.
 
Der er mange kosteksperter og eksperter generelt, som kritiserer diæten, men det fungerer rigtig godt for mig, indtil videre. Jeg er klar på de næste par uger, jeg giver den en skalle og har vægttabet som min største motivation!
 
Følg med i næste uge, hvor Pernille skriver om sin 3.uge som fastende stepinstuktør!
 
Jeg vil lige understrege, at hverken Pernille eller jeg er eksperter eller på nogen måde anbefaler denne diæt. Pernille kom og spurgte mig, om jeg havde lyst til, at skrive om hendes forsøg med 5:2 – og det ville jeg meget gerne. Jeg kan godt lide, at dele erfaringer og oplevelser med jer her på bloggen, i stil med, da jeg selv testede at faste, som du kan læse mere om her og her.
Instagram @helsematildedk
 

Anmeldelse: Nutrilett

$
0
0

Da jeg fik sendt en pakke fra Nutrilett, var jeg ret så skeptisk. Jeg er generelt ikke til slankeprodukter, jeg synes nærmere, at man skal spise mindre og spise gode råvarer, hvis man er interesseret i, at tabe sig. Men jeg må indrømme, at produkterne er ret lækre og jeg opdagede, på en vanvittig travl dag, at barene er gode at have med sig, når man som jeg, ofte er på farten.

premium_dark_chocolate_barProdukterne er ment som måltidserstatninger, så du for få kalorier, kan få en god mæthedsfornemmelse. Det er og bliver aldrig noget for mig, for at elsker at spise, så én bar er altså ikke nok for mig. Jeg vil derudover gerne sørge for, at få frugt og grønt hver eneste dag, og det kan produkterne altså ikke blære sig med, at indeholde.

Men når det nu er sagt, så blev jeg ret så overrasket, da jeg på en travl dag, spiste en bar på vej i bilen. Det var den variant, som er på billedet ovenover, og som klart er min favorit. Jeg havde været nede og træne og spiste baren derefter og den holdt mig faktisk mæt i 2,5 time, uden at jeg overhovedet tænkte på, at jeg ikke havde fået andet end den. Og det er altså ikke noget, som jeg bilder mig selv ind. Jeg var virkelig ikke sulten. Jeg var til barnedåb i kirken, som ligger 45 minutter fra hvor jeg bor, og jeg nåede hjem til dåbsfesten, uden at blive sulten. Da maden så kom på bordet, så kom sulten listende.

Baren indeholder omkring 200 kalorier. Havde jeg spist, som jeg plejer efter træning, var jeg nemt kommet op på 400 kalorier (hvilket jeg bestemt er tilfreds med!). Men jeg synes faktisk, at baren var en rigtig god løsning, når nu jeg ikke havde tid til, at forberede rigtig mad. Og så smager den som slik! God, tyk chokolade – min veninde og jeg blev enige om, at den er bedre end en Mars bar (og Mars var absolut favorit i mange år!).

Udover barene, har jeg prøvesmagt smoothies og snack-barene, som indeholder under 100 kalorier. Udemærket produkter, som jeg godt kunne finde på, at købe en dag, hvor jeg har travlt. Jeg vil dog helst have min madpakke, som jeg selv har lavet og som jeg ved, hvad indeholder, men Nutrilett er bestemt et godt alternativ, hvis du ikke har tiden. Bare engang imellem. Du kan købe produkterne i de fleste dagligvarerbutikker, i Matas og her.

Find mig på instagram @helsematildedk

Produkterne har jeg fået sponsoreret, men indlægget er, som altid, udtryk for mine egne meninger og holdninger. Læs mere her.



Chokolade granola

$
0
0

DSC_1102 DSC_1103Opskrifter på min granola er uden sammenligning, ét af mine mest læste indlæg nogensinde. Min far er afhængig og jeg må jævnligt lave en kæmpe portion, som jeg deler ud til mine forældre, kæreste og mormor. Da jeg faldt over en kakao version, var jeg ikke længe om, at prøve det af:

Du skal bruge:

  • en portion granola,
  • kakaopulver,
  • lidt stevia.

Vend det hele godt sammen og spis på sojayoghurt, på grød, men mandel- eller solsikkemælk. Du kan gøre granola helt vegansk, ved at bruge agave i stedet for honning.

Find mig på instagram: helsematildedk


Suveræn Salat

$
0
0

Mit køleskab bugner af rødbeder. Dels fordi de er billige, men også fordi min juicemaskine lever af dem.

For jeg elsker rødbeder! Jeg drikker dem i juice, smider dem i ovnen, putter dem i bagværk og laver dem om til salater. Og salater er netop det, som jeg vil dele med jer denne gang:

Du skal bruge:

  • 400 gram revne rødbeder,
  • 3 dl. sojayoghurt eller græsk yoghurt (jeg bruger den på 2%),
  • 2 fed hvidløg,

20091121-tbeetroot

Bland det hele sammen og lad det trække nogle timer i køleskabet.

Salaten bliver skrigende pink og så smager den fantastisk med groft brød, som tilbehør til f.eks. falafler, kikærtepandekager eller vegetarstegen.

Bonus-info: Rødbeder brygger blod og har et kæmpe højt indhold af jern – du kan også rive rødbeden groft og hælde i din omelet – det er smukt og lækkert!

Find mig på instagram: helsematildedk


Mit besøg hos diætist

$
0
0

Gitte fra altidslank spurgte mig for nogle uger siden, om jeg havde lyst til at få lavet et kostforløb af hende. Dét takkede jeg hurtigt ja tak til! Har fået justeret lidt på min kost og skal i gang med at løbe! (suk!)

IMG_3191

Jeg har aldrig været hos en diætist før, jeg har egentlig altid haft lyst (især efter jeg blev vegetar), men har aldrig prioriteret det. Jeg tog ind til søde Gitte i sidste uge, og fik en lang snak med hende om min kost. Jeg havde i dagene forinden noteret alt hvad jeg spiste og dertil lavet en sundhedsprofil, hvor jeg skulle skrive ned, hvor tit jeg er forkølet, som jeg har nogle sygdomme, tager medicin og dyrker sport.

Tanken er at jeg skal gennemgå et helt almindelig forløb, som starter med en konsultation på 1½ time og derefter opfølgende samtaler engang hver 2.uge. Vi har justeret på min kost, så min morgenmad nu ikke er skyr og 10 mandler, men skyr, frugt og en masse nødder, på mine hviledage består min morgenmad kun af frugt og nødder. Jeg har måske været lidt fedtforskrækket med hensyn til at spise mange nødder, men jeg må nu spise omkring 60 gram om dagen, hvilket jeg elsker! Jeg fik også taget en test, som blandt andet slog fast, at min metaboliske alder er 15 år (!), jeg vejede mindre end jeg troede og jeg har minimalt af fedt omkring mine organer, hvilket er virkelig godt.

IMG_3170

 

Derudover må jeg ikke længere drikke kaffe, fordi jeg har lidt for meget væske i min krop, som kan skyldes hormonelle forstyrrelser og måske stress, som jeg må indse at min krop har været udsat lige lovlig meget for i år. Læs mere her. Jeg dyrker som bekendt bodypump 3 gange om ugen, hvilket også kan skabe lidt ubalance i væskeophobningen i kroppen.

Det er også af den grund, at jeg skal løbe. Jeg skal indtil videre løbe to gange om ugen, én almindelig løbetur i roligt tempo og én tur hvor jeg har fokus på interval. Jeg har været ude og løbe et par gange, og det går faktisk meget bedre end forventet. Jeg er ikke just en løbefan, men måske kan jeg blive det. Når jeg tænker på, at løb er det mest effektive konditionstræning, du overhovedet kan lave, må jeg indrømme at det motiverer mig.

Jeg skal ind til Gitte igen om en uges tid og jeg glæder mig til at se, om der er sket noget med min væsken i min krop. Jeg vil rigtig gerne af med den væske, så bliver jeg forhåbentlig mere tonet i min krop.
Jeg opdaterer dagligt min nye kost- og træningsplan på instagram, du kan følge mig under @helsematildedk! Du kan også følge @altidslank!

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er gået i gang med kostforløbet, for at tabe mig. Jeg er interesseret i kostforløbet, fordi jeg er vegetar og træner ekstremt meget og gerne vil have information omkring min kost i forhold til proteiner. Jeg er glad for min vægt som den er, men er selvfølgelig interesseret i, at få en mere tonet krop, så mine muskler kommer mere til syne.

Relaterede indlæg

Blomkålspandekager

$
0
0

blomJeg elsker blomkål, jeg spiser det råt flere gange om ugen. Jeg køber næsten altid et blomkål, når jeg er ude og handle, hvilket resulterede i, at der pludselig lå 2½ blomkål i mit køleskab. Gode råd var dyre, for så meget blomkål spiser jeg trods alt ikke. Jeg fandt derfor denne opskrift, ændrede den lidt og bagte pandekager. Jeg var lidt skeptisk – men det viste sig, at pandekager og blomkål er en helt perfekt kombination!

Du skal bruge:

  • ½ blomkål,
  • 2 æg,
  • 1 dl. kikærtemel (du kan også bruge almindelig mel eller havregryn),
  • salt,
  • peber,
  • paprika,
  • HUSK,
  • friske krydderurter.

Der er til omkring 6-8 pandekager, afhængig af, hvor store du laver dem.

kål kål2

Blend blomkål til små bitte stykker, jeg brugte min minihakker. Tilsæt resten af ingredienserne, bland godt og steg pandekagerne på en varm pande i olie. Hæld olie på panden under stegningen, de suger lidt til sig. Spis dem med en grøn salat, med brød, på rugbrød, med guacamole, med kartofler og dressing eller spis dem kolde. De er virkelig lækre og det er en super genvej til, at få sine daglige 600 gram.

Find mig på instagram: helsematildedk

 

Relaterede indlæg

Plank-vember

$
0
0

Selvom den er fra sidste år, kan den sagtens genbruges!

Planken er god fordi du styrker kernemuskulaturen, som holder sammen på det hele. Mange menneskers kernemuskulatur bliver for slap, og derved får man en slags bug – selvom man ellers er slank. Desuden bliver musklerne i lænden for slappe, og man kan lettere få ondt i ryggen.

 

Jo oftere du laver øvelsen, jo længere tid kan du holde stillingen, og jo mere effekt får du.

Sådan laver du øvelsen:

Læg dig på maven og plant din forfod i gulvet, med flexede fødder. Øvelsen kan laves enten med håndfladerne plantet i gulvet og strakte arme, eller hvilende på underarme og albuer. Hold kroppen helt lige og hold spændingen i så lang tid du kan. Jo længere jo bedre :)

Desuden skal du fokusere på at have dybe kontrollerede vejrtrækninger – pust al luft ud ved hver udånding og fokusér på at intensivere spændingen i mavemusklerne.

En variation af øvelsen er sidelæns planke. Her laver du samme øvelse, hvor du blot hviler på en enkelt arm og fod. (Se billede nederst)
Her styrker du de skrå mavemuskler.

Jeg gør det hver aften inden jeg går i seng – skal du være med?

Relaterede indlæg

Viewing all 261 articles
Browse latest View live