Quantcast
Channel: helse blog – Matilde Trobeck
Viewing all articles
Browse latest Browse all 261

Gulerodskagen ♥

$
0
0

gulerodskage

For bare 1 år siden kunne jeg ikke udstå gulerodskage – ligesom drømmekage (som jeg stadig ikke kan fordrage) var det de 2 kager jeg konsekvent undgik. Også selvom jeg fik dem tilbudt når jeg havde sukker/kage/slik trang. Sådan er det nu stadig med drømmekage (seriøst den er jo tør og det der på toppen er da noget klistret stads?!) men gulerodskagen har endelig vundet mig hjerte. Hold kæft jeg er gået glip af meget! Jeg smagte gulerodskage på Lagkagehuset og blev svært begejstret og da vi skulle have gæster få uger efter begyndte jeg at eksperimentere med min egen version. Jeg er selv ret godt tilfreds med min version som er uden rosiner og nødder da min kæreste bedst kan lide den sådan. Personligt mener jeg ikke at rosiner hører til i en kage men kun i boller så det passer mig fint. Nødder kunne jeg aldrig finde på at putte i kagedej, jeg kan ikke lide at støde på nødder undervejs (høhø), men er du til nødder (høhø) og rosiner så put dem i som du har lyst. Valnødder vil nok være at foretrække – men hasselnødder kan også bruges.

Du skal bruge en springform eller et tærtefad. Springformen skal smøres med enten olie (smagsneutral) eller smør, tærteformen skal beklædes med bagepapir (nej smør er ikke nok, det ved jeg af bitter erfaring!). Jeg vil tro at der er til omkring 6-8 personer i kagen – afhængig af hvor store du skærer skiverne.

Du skal til kagen bruge:

  • 2-3 æg,
  • en pakke farin (450 gram),
  • 200 gram mel (eller til du opnår kagedejs-konsistens),
  • 300 gram groft revne gulerødder (vask dem godt, så behøver du ikke skrælle dem),
  • 2 tsk. bagepulver,
  • 2 tsk. kanel,
  • en knivspids salt,
  • 1½-2 dl smagsneutral olie (jeg bruger rapsolie).

Rør alt sammen og sørg for at dejen hverken er for våd eller for tør. Sørg også for at gulerødderne er rørt godt ind i dejen. Hæld dejen i din form eller tærtefad og bag kagen i en times tid ved 175 grader varmluft – stik i midten af kagen med en strikkepind for at sikre dig at den er gennembagt – er der dej på strikkepinden skal kagen have lidt mere.

Til flødeostecremen skal du bruge:

  • 400 gram flødeost (fordi mindre ikke kan gøre det!),
  • 120 gram flormelis,
  • 1 tsk. vaniljepulver,
  • citronskal og saft fra 1 citron,
  • lidt vand for at opnå dette konsistens.

Lav cremen mens kagen køler af – put ikke cremen på kagen før den er helt kold. Cremen laves ved at piske alle ingredienserne sammen, smag gerne til undervejs (du kan garanteret ikke lade være!) og tilføj mere vanilje, citronskal eller saft ved behov.

Smør cremen på den afkølede kage og server med en god kop kaffe eller te. Jeg er sikker på at den vil afføde stor begejstring!

P.S. Kagen er jo hverken et sundere alternativ eller fedtfattig – men derfor kommer den altså på bloggen alligevel ;) Der skal være plads til en god, tung, sukkerholdig og fyldig kage – også her på bloggen!


Viewing all articles
Browse latest Browse all 261

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine